I 2009 blev det på en ekstraordinær generalforsamling besluttet at indgå aftale med Dong om etablering af fibernet til alle 70 ejendomme, og med Smile om leverance af indhold i form af TV-pakker, internet og fasttelefoni.
Indholdsleverance-aftalen blev tegnet for en 3-årig periode fra 1/7 2010.
Meget er sket siden da. Dong har solgt sit fibernet til TDC, og Smile overdrog vores kontrakt til Waoo, som siden overdrog den til FastTV, vores nuværende indholds-leverandør. Og da FastTV er ejet af TDC, er TDC nu vores eneste leverandør.
Indholdet i foreningens aftale er dog stadig den samme:
Grundejerforeningen betaler - for alle 70 ejendomme - den månedlige fiberleje på kr. 99 pr. ejendom, samt Basis TV-pakken til kr. 134 pr. ejendom. De 99 + 134 kr. opkræves af grundejerforeningen som en del af kontingentet.
Det vil sige, at alle 70 ejendomme, i den 3-årige periode, har adgang til fibernettet, samt adgang til TV-kanalerne i FastTV's basispakke.
Den enkelte ejendom kan herudover - individuelt - indgå aftale med FastTV om leverance af større tv-pakker, om Plus-abonnement (som giver adgang til harddisk-optagelse), om internet, samt om fasttelefoni.
Det af foreningen tegnede abonnement leverer kun tv-signal til ét tv-apparat. Vil man kunne modtage tv på flere apparater, kræver det et tillægsabonnement.
Se FastTV's hjemmeside for yderligere oplysninger.